Forskningen
i samtale med David Birch
Hvad handler din forskning om?
Jeg forsker i fredsopbygning i Nordirland og jeg har skrevet en bog om de sidste 30 års fredsproces, hvor et af kapitlerne handler om den rolle lokalbiblioteker spiller som fredsskabende infrastruktur.
Biblioteker er spændende ikke mindst fordi de har deres eget idealistiske perspektiv. I UNESCOS biblioteksmanifest fra 1949, står der at ”det offentlige bibliotek er en levende kraft for folkelig uddannelse og for udbredelsen af international forståelse og derfor for fremme af fred”.
Mere jordnært er lokalbiblioteker særligt interessante fordi de er et offentligt rum der både fungerer som kulturel, social og politisk infrastruktur. De giver fri adgang til fantasi, viden og oplysning, samtidig med at de åbner mulighed for at folk kan mødes på tværs af baggrund og livsvilkår. Udover at være et knudepunkt i lokalmiljøer er de også som offentlig institution et bindeled mellem stat og samfund. Så det er et sted hvor man kan aflæse sammenhængskraft på mange måder – både i konflikt og fred.
I min forskning tog jeg udgangspunkt i et lokalbibliotek i Belfast, der ligger i et meget udsat område hvor fredsprocessen ikke rigtigt har virket. I stedet for at se på forholdet mellem konfliktparterne, begyndte jeg at kortlægge bibliotekets liv. Hvem brugte det hvordan? Hvilke forbindelser blev skabt i det og igennem det? Hvordan var det blevet formet af nedskæringer og skiftende formålsparagraffer? Hvilke konflikter udspillede sig inden for og uden for biblioteket? Hvordan huskede folk tiden efter fredsaftalen i 1998, når deres minder krystalliserede sig igennem et bibliotek?
Efter at have forsket i Nordirland i snart 30 år, blev den her biblioteksbaserede tilgang nærmest revolutionerende for mig. Den kronologi jeg normalt strukturerer historien om Nordirlands fredsproces med, blev ombrudt og fik nye nedslag.
Jeg kunne se dynamikker og sammenhænge der ikke havde stået klart før – og ikke mindst kunne jeg få folk i tale, der ellers ikke vil tale med forskere og journalister. Det blev en historie med bibliotekarer og lånere i centrum i stedet for paramilitære og ofre. Med erindringer om den autonomi der lå i at få sit eget lånerkort, i stedet for de første optøjer man deltog i.
Biblioteket er netop en institution der findes på tværs af samfund i fred og konflikt, og de udfordringer biblioteker står overfor – offentlige nedskæringer og presset på åbne offentlige rum, udhulingen af bibliotekernes traditionelle rolle som kulturbærer er jo også universelle og det fik mig til at tænke at det ville være sjovt at formidle den her del af min konfliktforskning i dansk sammenhæng – og gerne i samarbejde med mit eget lokalbibliotek – Blågårdens Bibliotek.
Ligesom biblioteket i Belfast har Blågårdens Bibliotek ofte været truet af lukning. Blågårdens Bibliotek har også erfaring med at være en kommunal institution i et område hvor sociale og politiske spændinger med jævne mellemrum er blevet synlige og endda voldelige. Hvad betyder det at have et åbent offentligt rum ikke bare til hverdag, men i perioder med uro – det synes jeg er et spændende spørgsmål på tværs af samfund.
Jeg håber selvfølgelig folk kan blive klogere på Nordirlands fredsproces og bibliotekets rolle i opbygning af fred, men jeg håber også at de kan se idéen med at tænke sammenhængskraft gennem biblioteker. Man plejer at sige om social infrastruktur at den først træder rigtigt tydeligt frem når den bryder sammen – i det her forskningsformidlingsprojekt håber jeg vi er lykkedes med at gøre den synlig inden det sker.
https://urbanmattersjournal.com/thick-mapping-and-the-local-history-of-urban-regeneration-in-north-belfast/