Lånerkort
“Lånerkortet var det første kort jeg havde som barn. Det var i plastik. Det var stift.

Jeg fik en lille pung bare så jeg kunne have mit lånerkort med mig. Det var næsten som et kørekort. Jeg kunne trække det frem og sige, at jeg har et lånerkort.”

Jens, 32





“Min mor havde læst alle bøgerne på børnebiblioteket, da hun var ti år gammel. Og så fik hun særtilladelse, kommunal særtilladelse, til at låne på voksenbiblioteket.”

Dan, 50


“Lånerkortet gav adgang til et voksenliv, som man ikke havde før. Så kan man noget selv. Så har man jo biblioteket med, og man har det i lommen, og det er ens eget.”

Dan, 50


“Jeg kan huske, at man pludselig kunne gå på biblioteket i weekenden. Det var jo helt vildt. Og at man for nogle år siden fik dette med, at man via sit lånerkort kunne komme ind på biblioteket. Det var jo en meget interessant tillidsøvelse. Men det var selvfølgelig også et udtryk for, at der blev skåret ned i personalet, så det er sådan en plus-minus-ting”

Stuart, 80